50-års jubilæum

Studsgård minihal har 50-års jubilæum den 21. november 2020.
Det skal naturligvis fejres, hvilket vi gør med at inviterer Studsgård Borgerne til Brunch på dagen. Der bliver naturligvis sendt indbydelse ud i god tid inden jubilæet men sæt allerede kryds i kalenderen ved den 21. november så skal du nok høre nærmere om arrangementet i oktober måned.

Studsgård Minihal: Sådan begyndte det!

Starten på Studsgård Minihal begyndte i 1956/1967. skriver Bent Corneliussen i lokalbogen ”Snejbjerg, Studsgård, Haunstrup sogne. Bogen blev udgivet i slutningen af 1960erne.

I mere 10 år blev planerne til en ny hal drøftet i skiftende bestyrelser, planerne blev dog henlagt, da man syntes det var for dyrt at bygge en ny hal til afløsning af det gamle forsamlingshus.

I 1968 deltog 80 borgere i et nyt møde til drøftelse af sagen. Der forelå tegninger og driftsbegninger til såvel en udvidelse af det gamle forsamlingshus til 130.000, kr. som en bygning af et helt nyt hus for 310.000, kr.

Efter en livlig debat blev de to muligheder sat til skriftlig afstemning, og samtidig kunne aktionærerne skrive hvad de ville give i bidrag.

80% gik ind for byggeri af et nyt hus, og ret betydelige beløb blev stillet i udsigt. Bestyrelsen blev opfordret til straks at arbejde videre med sagen. Tegnings skemaer blev uddelt til alle husstande i området og resulterede i at der blev ydet 75.000 kr. samt lovning på 1300 arbejdstimer.

Byggeplanerne blev enstemmig godkendt på generalforsamlingen den 30. juni 1969 og bestyrelsen der bestod af Gunnar Pallesen, Børge Vestergaard, Johannes Jørgensen, Jacob Andersen og Bent Corneliussen, blev suppleret med et 5 mands byggeudvalg der bestod af Peder Rosendahl, Knud Knudsen, Svend Dam, Gunnar Jensen og Carl Olesen, kunne gå i gang med det store arbejde.

Kommunen havde skænket en grund ved skolen og byggeriet startede i oktober 1969.

En enestående indsats blev ydet af bestyrelse, byggeudvalg og byens borgere, langt over de 1300 arbejdstimer der var blevet lovet.

Året efter blev det gamle forsamlingshus solgt til værten for 70.000 kr. og den nye Studsgård Minihal blev indviet den 21. november 1970.

180 håndværkere og andelshavere var med ved indvielsen, hvor huset var vært ved smørrebrød, øl og kaffe. Pastor Kombak holdt indvielsestalen og Heidi og hendes mor underholdt med sang og spil.

Formanden takkede håndværkerne, bidragsyderne og ikke mindst de mange frivillige arbejdsydere som havde gjort en enestående indsats.

Festen sluttede med dans.

Beboerne havde skænket et ur, et ryatæppe og 900,- kr. og gymnastikforeningen gav 1000,- kr.

Byggesummen var 315.698, -kr. minus 30.000, -kr.  i tilbagebetalt moms. Egenkapitalen udgjorde 25.000 -kr. og nye bidrag 75.000 -kr. salg af det gamle forsamlingshus udgjorde 70.000 – kr. og resten finansieredes gennem Kreditforening og sparekasse.

Salens størrelse er 310 m2 og forbygningerne 200 m2.

Skolen benytter foresat – mod betaling – huset til gymnastik.   

 

Skrevet af Bent Corneliussen.